Nationalpark Molsbjerge på Djursland i Oplevelsesregionen

Nyhedsbrev, januar 2021

Kære partnere 

 
Selvom Danmark mere eller mindre er lukket ned, sker der heldigvis mange nye tiltag på turismefronten. Der opstår nye spændende samarbejder, og der lanceres nye produkter. Vi har samlet de seneste ugers nyheder her. 

NYHEDER GENERELT 

Nyt udviklingsprojekt skal styrke kulturturismen
Mønsted Kalkgruber, Fregatten Jylland, Hjejleselskabet, Science Museerne og ARoS er netop udvalgt til et udviklingsforløb, der skal sparke gang i omsætningen og imødekomme gæsternes nye behov i kølvandet af corona-krisen. Kulturinstitutionerne får hver 100.000 kr. til arbejdet som del af det landsdækkende initiativ ’Kickstart Kulturturismen’. 
Læs mere her 

Sommerhusene i Aarhusregionen bliver booket som aldrig før 
Se indslaget i TV 2 Østjylland og hør direktør Pia Lange Christensens forventninger til 2021. 
Se indslag

Tidligere VisitAarhus' direktør skal stå i spidsen for Destination Vesterhavet
Peer Heldgaard Kristensen er blevet valgt til direktør for Destination Vesterhavet.
Læs mere her

Aarhus Airport får ny direktør
Aarhus Airport får den 1. marts ny administrerende direktør. Det bliver Nicolai Krøyer, som i dag er kommerciel chef i Aarhus Havn.
Læs mere her

Et gigantisk slangeskelet er ved at blive samlet i Randers Regnskov
Randers Regnskov er i gang med at forvandle store dele af Danmarksparken til en ny udendørs attraktion. Lige nu er et gigantisk slangeskelet ved at blive samlet.
Læs mere her

Aarhus Kommune har afsat 6 millioner kroner til oplevelsesindustrien
Aarhus Kommune afsætter 6 mio. kr. til genstart af turisme, detailhandel og oplevelsesindustrien efter coronapandemien. Det meldte borgmester Jacob Bundsgaard ud ved sin nytårsbriefing i januar.
Læs mere her og se hele nytårsbriefingen her

Sammen gør Eventyrsport og Outdoor365 det lettere at finde oplevelser i naturen 
Eventyrsport A/S er Danmarks største online og fysiske løbe- og outdoorbutik. De køber sig nu ind i Outdoor365 ApS, der også står bag Outdoorfestivalen i Ry. 
Læs mere her  

Ejere og rejseselskab vil genopføre Hotel Julsø 
Ejerne af Hotel Julsø vil sammen med Topas Explorer Group genopbygge stedet og genoplive hoteldriften for foden af Himmelbjerget. Ønsket er at skabe et nyt idyllisk hotel i pagt med naturen og en attraktiv restaurant. 
Læs mere her

Internationale øjne på Maltfabrikken 
Maltfabrikken er nomineret til en fornem europæisk arkitekturpris, Mies van der Rohe Award. Det er ikke kun internationale arkitektur-juryer, som har fået øjnene op for kulturfabrikken.  
Læs mere her  

Museum Skanderborg støttes med 12 mio 
Skanderborg Museum er med en bevilling fra Realdania kommet et vigtigt skridt nærmere en realisering af Perron 1 på Skanderborg Station. 
Læs mere her

Museum Jorn i stor corona-ombygning 
På Museum Jorn i Silkeborg har man investeret i en permanent corona-sikker ombygning. Ensretning og handsker skal holde virus på afstand. 
Læs mere her  

Miljøstyrelsen giver grønt lys til udvidelse af Aqua Akvarium & Dyrepark 
Aqua Akvarium & Dyrepark har modtaget en længe ventet god nyhed: Miljøstyrelsen har givet grønt lys til den udvidelse af parkens areal, som de har søgt i forbindelse med deres store masterplan. 
Læs mere her  

Mols Bjerge-stien – ny vandreguide udsolgt på 14 dage 
Det første oplag af en 143 siders ny vandreguide er blevet revet ned af hylderne på kun 14 dage. 2. oplag er i handlen fra den 26. januar og kan købes i webshop hos Bog & Idé, Rønde. 
Læs mere her 

NYT FRA VISITAARHUS 

Sælg oplevelser og overnatning på Visitbox 
Som partner får du adgang til Visitbox, der giver gæster i vores destination mulighed for at sammensætte og booke både overnatning og oplevelser ét sted online. Kontakt Steen Trier på 30 32 39 98 eller st@guestbox.dk og hør hvordan du bliver synlig på Visitbox

Ny brandstrategi på vej 
I dag repræsenterer Aarhusregionen en langt større geografi og flere interesser end hidtil, hvilket kalder på et behov for at genbesøge VisitAarhus’ brandidentitet og brandhierarki samt løfte fortællingen. Første step bliver at finde et bureau, der kan hjælpe os med processen. Det arbejde er netop påbegyndt.  
Læs mere her

Plan for markedsføring klar 
VisitAarhus’ plan for kampagner på de danske, tyske, norske og svenske marked ligger nu klar. Forberedelserne er i fuld gang, og vi venter nu kun på genåbning, færre restriktioner og flere muligheder for at rejse.  
Læs mere her

Stor interesse for virtuelle inspirationsture
De fysiske inspirationsture for mødekøbere til mødesteder i Aarhusregionen er erstattet af virtuelle – og med stor succes. Den næste inspirationstur 8. februar har allerede flere end 70 tilmeldte.
Læs mere her

KALENDER 

Få et hurtigt overblik over netværksmøder, kursustilbud og aktiviteter 
I starten af marts afholder vi de første lokale netværksmøder – du modtager særskilt invitation. Følg med online i aktivitetskalenderen, hvor du får overblik over netværksmøder, kursustilbud, aktiviteter med mere. 
Se kalender her

VIDEN OG INSPIRATION  

Tilskudspulje til omstilling og tilpasning i hårdt ramte virksomheder. 
Omstillingspuljen giver tilskud til virksomheder, som har behov for at tilpasse og omstille forretningen i lyset af Covid-19-krisen. Fra 29. januar kan hårdt ramte virksomheder i hele landet søge om et tilskud fra omstillingspuljen. 
Læs mere og tilmeld dig her 

De regionale kulturudviklingsmidler 
Der kan i 2021 søges om tilskud til større udviklingsprojekter med bred regional relevans gennemført i brede partnerskaber og mindre kulturprojekter med et maksimalt tilskud på 100.000 kr. Der er i 2021 kun én ansøgningsrunde til regionens kulturpulje med frist mandag d. 8. februar 2021 kl. 9.00. 
Læs mere her