Destinationsguiden

Foto: Per Bille

Destinationsguiden er VisitAarhus’ officielle turistguide til de gæster, der besøger Aarhusregionen. Guiden udkommer op mod påske 2021

Destinationsguiden er en guide til gæsterne med beskrivelser af byer og områder i Aarhusregionen. Derudover består destinationsguiden af inspirerende guides til små og store oplevelser blandt vores områdes oplevelsespartnere.

Et vigtigt element i Destinationsguiden er kortfunktionen, der skal give overblik over oplevelser i Aarhusregionen og guide vores gæster rundt i byerne. Kort-delen består af et oversigtskort over hele aarhusregionen, et bykort for de største byer samt kort over oplevelser, seværdigheder, naturområder, spisesteder og andre aktiviteter. Kortet kan tages ud af magasinet og fungere selvstændigt.

Destinationsguiden er primært tiltænkt som en gæsteservice til de gæster, der allerede befinder sig på en destination. Sekundært er den tænkt til at kunne inspirere til fremtidige besøg andre steder i Aarhusregionen. For at kunne imødekomme dette behov vil Destinationsguiden indeholde en liste over overnatningssteder i hele regionen.

Destinationsguiden er en inspirationsguide til området, ikke en informationsguide. For informationer om partneres åbningstider, adresser mm henvises til visit-hjemmesider. Dermed er der en direkte kobling mellem det fysiske magasin og vores hjemmesider.

Fakta om Destinationsguiden

  • Sprog: Dansk, tysk og engelsk i tre sprogversioner.
  • Format: A4-lignende format (200 mm x 280 mm).
  • Oplag: 150.000-200.000 stk.
  • Antal sider: +64 sider og kort.
  • Udkommer: Til påske.
  • Inkl. udtageligt kort over Aarhusregionen og bykort over større byer.

Partneres synlighed

Synlighed afhænger af partnertype. Mere information kommer så snart Destinationsguiden finder sit endelige udtryk.

Spørgsmål til Destinationsguiden