VisitAarhusregionen

Digital infrastruktur i verdensklasse

Projektet har fokus på at opgradere og videreudvikle dansk turismes digitale infrastruktur: ASP-platformen og GuideDanmark-databasen. Projektet gennemføres med fokus på, at turisterne vil få nemmere ved at blive inspireret og informeret om danske turismeprodukter.

Covid-19 er den brændende platform, der gør, at Danske Destinationer og VisitDenmark er gået sammen om at opgradere og videreudvikle dansk turismes digitale infrastruktur, så Danmark på sigt kan bringe sig i verdensklasse på dette område.  

VisitAarhus deltager sammen med fire andre destinationsselskaber i projektets task force, og formålet med projektet er at styrke den digitale infrastruktur i dansk turisme til gavn for både erhvervet, turisten og destinationsselskabet; Turisten skal få nemmere ved at blive inspireret og informeret om danske turistprodukter til gavn for hele det danske turisterhverv. 

Projektet har 3 aktiviteter

Front-end og re-design af ASP- Platformen GuideDanmark produktsiderne 
ASP-platformen, der er den fælles hjemmesideløsning, som bruges af destinationerne i Danmark, blev lanceret i 2019. Alle børnesygdommene er ved at være udbedret, og det er nu tid til at gennemføre den første større revision, der skal fastholde portalens konkurrencedygtighed. 

GuideDanmark databasen 
GuideDanmark databasens nuværende kodebase er 6 år gammel, og det kræver en større opdatering at drifte den forsvarligt videre i de næste 4 år. Derudover ønsker vi at udvikle nye funktioner, som skal vises på ASP-platformen. 

Foranalyse af nye projekter og eksekvering af pilotprojekt 
For at fremtidssikre ASP-platformen og GuideDanmark-databasen samt øge synergien mellem disse, skal det besluttes, hvilke udviklingstiltag det bedst giver mening at igangsætte. Det kunne være: National SEO-indsats, server-side-tracking, Digital Guest, chatbot, voice search, Travel Stories, tilknytning og kobling med andre offentlige databaser.  

Hvad får VisitAarhus’ partnere ud af projektet? 

Ét af de konkrete mål er, at VisitAarhus’ partnere får højere en konverteringsrate på bookbare produkter, tydelige call-to-action-knapper samt højere omsætning. 

For gæsten er målet nemlig at sikre, at det er let at navigere i content på de digitale platforme – og let at finde de bookbare produkter. 

Bevillingsgiver
Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Tidsperiode
1. oktober 2020 - 31. december 2021

Kontaktperson

Sonja Læssøe Madsen

Web Manager

sm@visitaarhus.com

Direkte:+45 61 30 06 91