VisitAarhusregionen
Jon Edlund - din lokale guide i Aarhus

Jon Edlund

Lokal i Aarhus

Jon Daniel Edlund er en rigtig Aarhus-dreng, som vandt hele Danmarks hjerter i 2018, da han deltog i Den Store Bagedyst, hvor han brillierede med både bagerevner og en smittende begejstring for mad og kager.

”Begejstret” er, ifølge Jon, nok også ét af de ord, som hans kammerater ville beskrive ham med. Han er nemlig en fyr, der begejstres af nye idéer og projekter – og han fører dem aktivt ud i livet!

Ved siden af sit lærerstudie driver Jon sin egen virksomhed, ”Jons madklub”, hvor han laver alt fra catering til madkurser, events til influencer marketing og opskriftsudvikling. Der er derfor altid mange bolde i luften – og mange deje til hævning – hjemme hos Jon.

Og det er Aarhus, der er ”hjem” for Jon. Byen, der ifølge ham, har alt. Lækker mad, god stemning, og en nærhed til både skov, strand, havet. Chancen for at møde én man kender på gaden, er ret stor. Det er den `nærhed`, han elsker ved Aarhus.

Jons ene motto (ud af tre):
Den klassiske fra Pippi Langstrømpe: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af!”

Jon Edlund - din lokale guide i Aarhus

Interesser

Outdoor, mad, træning, gør-det-selv, rejser, musik

Follow me

@jondanieledlund