Jul i Friheden
Kom i julestemning, når Tivoli Friheden forvandler parken til et eventyrligt juleland med nisser, julemænd og masser af lys og julehygge. Det er et sandt juleeventyr at gå en tur gennem parken.
Julestemning og julehygge vil, selv om alting er anderledes i år, være nærværende overalt i Aarhusregionen - måske endda i endnu højere grad i år. På byernes torve, i gågader og stræder bliver tusindvis af julelys tændt og spreder julehygge og glæde i den mørke tid.
Jul og nytår - 2020
Med de seneste corona-tiltag er flere steder nu blevet til 'Udendørs jul'. Butikkerne inviterer stadig indenfor, så julegaverne kan blive sikret, og den lækre julemad sørger mange restauranter for, at du kan nyde derhjemme, både i hverdagen, i juledagene og til nytår.
Flere museer holder 'Udendørs Jul', men tjek stedernes egne hjemmesider for seneste nyt, hvor du også kan følge med i de forskellige tiltag, der gøres, for at dit besøg skal blive så trygt som muligt.
Og netop udendørs jul i Den Gamle By og Tivoli Friheden er absolutte highlights i Aarhus i år, men besøg også i Ree Safari Park og Gammel Estrup, som inviterer til hyggelige udendørs juleoplevelser.
Vidste du, at du et besøg på et museum også kan være en stor oplevelse - udenfor?
Mange attraktioner ligger i naturskønne omgivelser - udnyt det og få en ny oplevelse.
Se nogle idéer hertil her!
Glæd en ven, en kæreste eller dig selv med en dejlig oplevelse, en shoppingtur, en lækker middag eller en skøn overnatning i gave. Måske kan du sågar selv tage del i gaven, når den skal udleves.
#julegaven #mandelgaven #adventsgaven (og #hyggegaven til ind imellem)
I storbyen Aarhus og i Aarhusregionens øvrige handelsbyer er der rigtig mange muligheder for at gøre dine julegaveindkøb, spise god mad, hygge dig og få en dejlig juleoplevelse sammen med dine kære. Områdets åbne attraktioner pynter også op og spreder dejlig julestemning.
Lad julehyggen sprede sig.
På musik- og teaterscenerne kan du nyde julens koncerter og se juleklassikere udspille sig på de skrå brædder. Boder med æbleskiver og glögg popper op her og der, restauranterne præsenterer særlige julemenuer – så der er rig mulighed for, at du kan nyde julens traditionelle smagsoplevelser.
Nyd julens særlige stemning og udvid dit besøg i Aarhusregionen - tag en overnatning og udforsk, hvad området har at byde på.