Lystfiskeri
Lystfiskeri

i Aarhusregionen

Lystfiskeri

Få den gode fangst

I Aarhusregionen kan du inden for kort afstand finde nogle af Danmarks bedste lystfiskerområder.

Her er Djursland, som bl.a. er kendt for sit eftertragtede kystfiskeri både fra land og fra båd. I Aarhus lokker storbyen mange fiskere til, som alle nyder godt af byens nye havnemiljøer, der giver gode vilkår for lystfiskere.

I området omkring Viborg og Randers finder du helt fantastiske åer og søer, som mange udspringer fra Gudenåen, Danmarks længste å. Søhøjlandet, som favner området omkring Silkeborg, Skanderborg og Ry, giver dig ved de mange store søer rigtig gode muligheder for at fange store rovfisk som Gedder og Sandart.  

Tag et kig ...

og få et indblik i, hvad det vil sige at fiske i Aarhusregionen.

Riverfisher Skjern Å og Karup Å

Fiskeri ved kyst og i hav

Er du til hav- og kystfiskeri har Aarhusregionen fantastiske lange kyststrækninger med super gode muligheder til dig, som elsker en fisketur ved havet. Om det er de smukke og stille morgentimer ved solopgang eller i dagstimerne, hvor du møder mange andre fiskere - så finder du det hele.

Fiskeri i å, flod og fjord

Randers Fjord kan med rette betragtes som Gudenåens floddelta, hvor ferskvand fra Danmarks længste å mødes med saltvand fra Kattegat. Fjorden har et godt sildefiskeri.

Fisk efter rovfisk

I søerne og åerne i Søhøjlandet kan du fange nogle af Danmarks bedste rovfisk. Området er kendt for sin meget varierende og unikke natur - med søer, åer, bjerge og skove - til fordybelse og til den helt perfekte fisketur.