Blomsterfestival i Tivoli Friheden

I juli måned kan du i Tivoli Friheden opleve Danmarks største blomsterfestival. Der vil hver eneste dag i juli være inspirerende aktiviteter og events - selvfølgelig med blomsten i centrum.

Blomsterfestivalen tilbyder aktiviteter på tværs af alder, så hele familien kan dele de blomster-oplevelser, der er. Festivalen vil give besøgende mulighed for at fordybe sig i jordnære og bæredygtige events.

En sommer med farver

Hos Tivoli Friheden har sommeren farver. Nogle springer i øjnene: lyserøde begonier, grønne buxbom, lilla stauder, hvide kæmpeliljer, en eksplosion af konfetti... Andre er mere skjulte: i en duft, i en fortælling, i en smagsoplevelse... Glæd dig til alle de farverige oplevelser, du har i vente i Tivoli Friheden i sommeren 2021!

#tivolifriheden #visitaarhus #visitaarhusregionen