Fussing Sø

Fussing Sø er blandt Danmarks største og dybeste søer. Søen har rent, klart vand og er omringet af høje, dyrkede skrænter med mindre skovpartier. 

Fussing Sø ligger 8 km vest for Randers hvor badestedet ligger i søens vestlige ende.

Populært badested

Badestedet består af et kort stykke søbred med en badebro. Mellem søbredden og parkeringspladsen er der et stort græsareal med plads til et stort antal badegæster. Heriblandt er der mulighed for at følge områdets idylliske stisystem.

I sommerhalvåret er der adgang til toilet og drikkevand.

#fussingsø #visitranders #visitaarhusregionen