Golfskoven

Oplev det store indendørs golf- og forlystelsescenter, Golfskoven i Højbjerg lige syd for Aarhus. Her kan du udfordre dine venner, din familie, din klasse, dit sportshold eller dine kolleger i Adventure Golf, pool og petanque.

Verdens største

Golfskoven er verdens største indendørs Adventure golfbane, godkendt til officielle mesterskaber. Du må ikke gå glip af en tur øverst på sejrsskamlen, efter du har vundet over dine venner i Adventure golf, og bliver I sultne, er der mulighed for at slukke tørsten og få lidt godt at spise i Café Skovhøjen.

Jagthytte i skoven

Inde i Golfskoven finder I også en vaskeægte jagthytte. I Jagthytten kan I f.eks. holde fødselsdag, Blå Mandag eller bare vennehygge – men der kan også holdes møder, teambuilding og meget andet – kort sagt alle typer af mindre arrangementer i udkanten af Golfskoven.

Minigolf på den VIRKELIG sjove måde

Hvis ikke du allerede har stiftet bekendtskab med Adventure Golf, så er det ikke for tidligt at du kommer i gang. Adventure Golf er mere eller mindre det samme som minigolf – bare på større baner og ret meget sjovere. Det handler mest af alt om at hygge sig og nyde det gode selskab – men hvem vil ikke også gerne vinde?

Hvad er Adventure Golf?

Adventure Golf er ligesom minigolf en ”putting-green” sport, hvor man spiller med en golfputter, som i almindelig golf. Det handler i bund og grund bare om at slå golfbolden frem mod hullet i så få slag som muligt. Banen har 2 sværhedsgrader – en nem og en knap så nem. De fremgår begge af spillevejledningen ved de enkelte huller.

Meget mere end minigolf…

På en adventure golfbane er alt bl.a. bygget op som på en rigtig golfbane. Deres 18 hullers Adventuregolfbane opfylder som den eneste indendørs bane i verden, de officielle regler for minigolf baner (Minigolf Open Standard), og kan derfor som den eneste Adventure golfbane i verden også bruges til internationale mesterskaber.

Se mere om de mange muligheder her. 

#golfskoven #visitaarhus #visitaarhusregionen