VisitAarhusregionen

Gothenborg

Siden 1996 har Gothenborg opdrættet økologiske fjerkræ og har stærke principper omkring dyrevelfærd og økologi.

Hos Gothenborg tror de på, at det er tid til at gøre tingene på en ny måde – som måske er lidt gammeldags: Dyr skal opdrættes ude i naturen, hvor de hører til. Mad skal laves fra bunden, så man selv bestemmer, hvad der kommer i. Det er sund fornuft – og god smag.

Gårdbutik og urtehave

Gothenborg har også en velassorteret gårdbutik og urtehave.  Butikken lægger vægt på friskhed og har blandt andet en stenmølle, så kunderne kan få helt friskmalet mel. Gothenborg har sideløbende bygget til med hyggelige rustikke lokaler, der i de rolige og smukke omgivelser danner ramme om sammenkomster af enhver art.

I udvalgte weekender serveres autentisk og smagfuld brunchbuffet af sæsonens og egne råvarer. Deres store landkøkken har Guld spisemærket i økologi. Se mere om deres brunch lige her.

#gothenborgdk #visitsilkeborg #visitaarhusregionen