VisitAarhusregionen

Gubsø Garage - møder og konferencer

Søger I spændende og præsentable rammer for jeres næste møde, kursus, event eller konference? Så hold jeres professionelle arrangement hos Gubsø Garage i Silkeborg i eksklusive omgivelser med et ekstra gear.

Hos Gubsø Garage forenes fortid og fremtid i et nyt oplevelses-, event- og konferencecenter bygget op omkring en samling af sjældne classic cars. Centeret er opført i minimalistisk og moderne arkitektur kombineret med nostalgi og rustikke materialer.

Her finder I fleksible møde- og konferencefaciliteter til alle formål, førsteklasses forplejning og en naturskøn beliggenhed midt imellem Silkeborg centrum og Søhøjlandets bakkede landskab – en central placering, når I skal samles på tværs af landsdele.

Lokalerne – fleksible rammer

Uanset størrelsen af jeres møde eller arrangement, kan I finde det helt rigtige lokale hos Gubsø Garage. De har mødelokaler med plads til 8-300 personer, der kan indrettes med alt i moderne AV-udstyr til netop jeres behov.

Søger I flotte rammer til et stort arrangement som fx en messe, en koncert, et foredrag eller en større personalefest? Så byder den centrale udstillingshal, Gubsø Street, på hele 530 kvadratmeter med plads til op til 300 personer. Hallen har en imponerende blottet spærkonstruktion, et smukt lysindfald og behagelig akustik.

Forplejning i en klasse for sig

Gubsø Garage samarbejder med den anmelderroste restaurant Gastro13, der står for al forplejning. Gastro13 har slået sit navn fast med sit nordisk og internationalt inspirerede køkken baseret på friske og helst lokale råvarer – hvor alt laves helt fra bunden.

Hos Gubsø Garage får I helt sikkert en oplevelse, der lægger en ekstra dimension til jeres arrangement!

#gubsøgarage #visitsilkeborg #visitaarhusregionen