Guidede ture på Endelave

Oplev ø-livet, naturen, historien, fortællingerne og ikke mindst kaninerne sammen med ø-guide Tove Yde på en heldagstur til den skønne Kattegat-ø Endelave.
Der er forskellige typer af ture at vælge imellem, og på alle ture er prisen inklusiv færgebillet, bespisning og evt. leje af cykel.

Vælg mellem disse fire ture

1: Ø-liv og landsbyhygge

Du skal opleve naturen, landsbyhyggen og det særlige liv, der udspiller sig på en ø, som ligger over en times sejlads fra fastlandet. Ø-guiden tager imod dig på havnen på Endelave og guider dig gennem en oplevelsesrig og spændende dag med besøg på det lille lokale museum, i kirken og kirketårnet samt på stranden. Turen rundt i byen og på stranden bliver krydret med ø-fortællinger, vilde kaniner og smagsprøve på lokal kryddersnaps. Samlet en gåtur på omkring 2 kilometer.

Frokosten får du hos et af øens spisesteder, og efter frokost er der rundvisning med smagsprøver i Lægeurtehaven samt mulighed for at shoppe Endelaveprodukter i Ø-butikken. Efter rundvisningen går turen videre til havnen, hvor du får kaffe og kage med havudsigt hos Havnecafeen.

Søndag d. 7. juni: Afg Snaptun 9.45. Afg Endelave 17.30. OBS. Max 9 tilmeldinger.
Pris V. 470 kr., B. u. 12 år 345 kr., Pen. 455 kr.

Lørdag d. 13. juni: Afgang Snaptun 8.20. Afgang Endelave 16.05
Pris V. 470kr., B. u. 12 år 345 kr., Pen. 455 kr.

 

2: Endelaves natur og historie på cykel

Ø-guiden tager imod dig på havnen på Endelave, og her får du udleveret en cykel Du skal cykle cirka 10 kilometer med flere pauser undervejs, hvor du hører om (og ser) kaniner, fugle mm. Du skal også samle og smage på spiselige strandplanter. Frokosten får du hos et af øens spisesteder, og efter frokost er der rundvisning med smagsprøver i Endelave Lægeurtehave samt mulighed for at shoppe Endelaveprodukter i Ø-butikken. Til slut får du kaffe og kage i Lægeurtehavens cafe. Efter aflevering af cykler sejler færgen mod Snaptun.

Tors. d. 2. juli: Afg Snaptun 8.20. Afg Endelave 15.50
Pris V. 590 kr., B. u. 12år, 400 kr., Pen. 555 kr.

Tors. d. 20. aug.: Afg Snaptun 8.20. Afg Endelave 15.50
Pris V. 540kr., B.u. 12 år, 390 kr., Pen. 520 kr.

 

3: Spis og drik naturen

På Endelave havn tager ø-guide Tove Yde imod dig. Vandreturen går hele Øvre rundt på (ca. 12 km.) Undervejs hører du om og smager på alt det, der kan spises og drikkes. Der bliver bl.a. mulighed for at samle urter til kryddersnaps mm., og der er spændende smagsprøver undervejs.

Til frokostpausen bliver sandwich og drikkevarer bragt ud til dig i naturen. På tilbageturen holder du pause ved madpakkehuset, hvor der bliver en lille ølsmagning med de forskellige Endelaveøl.

Tilbage i Endelave by bliver der tid til fx at besøge Ø-butikken og købe Endelaveprodukter, inden færgen sejler.

Torsdag d. 6. august: Afgang Snaptun 8.20. Afgang Endelave 15.50
Pris V. 450 kr. Pen. 420 kr. B. u. 12 år 270 kr.

 

4. Kryddersnapsetur

Drik dig gennem Endelaves natur og Lægeurtehavens snapseurter!

Om formiddagen går du på stranden og finder/smager/samler gode snapseurter fra naturen, og om eftermiddagen skal du høre om og smage på gode kryddersnapseplanter i lægeurtehaven.

Du får dejlig frokost og kaffe/kage hos et af øens spisesteder.

Søndag d. 6. sept.: Afgang Snaptun 9.45. Afgang Endelave 17.30
Pris V. 455 kr., Pen. 440 kr.

 

Tilmelding på tove@profibermail.dk. Læs mere på ø-guidens hjemmeside