VisitAarhusregionen

Jul i Friheden

Mærk hvordan hyggen og julestemningen spreder sig, når Tivoli Friheden forvandler deres park til et eventyrligt juleland fyldt med nisser, julemænd og masser af lys og julehygge. Det er et sandt juleeventyr at gå en tur gennem den sneklædte park.

Et 65 meter højt juletræ

Oplev det imponerende syn, når forlystelsen Sky-Tower forvandles til et 65 meter højt juletræ, der oplyser hele parken med sit funklende julelys.

Magisk lysfestival

Glæd dig til at få en helt unik oplevelse til Jul i Friheden, når Svanesøen transformeres til en eventyrlig lysfestival, der kan tryllebunde hver en gæst. Til Jul i Friheden 2020, var det den verdensberømte ballet ”Nøddeknækkeren”, der udfoldede sig ved søen, gennem både lyd og lys. Der er derfor god grund til at glæde sig til Jul i Friheden 2021, hvor Tivoli Friheden endnu engang byder indenfor til en magisk oplevelse, der stimulerer alle sanserne.

Tag i Pariserhjulet og se julen oppefra

Til Jul i Friheden kører alle forlystelser bortset fra Cobraen, Sky-Tower, Orkanens Øje og Brandalarmen, så der er rig mulighed for at få fart over feltet. Du kan også møde julemanden, der har sin helt egen juleby, og aflevere din ønskeseddel til ham.

Julemarked med æbleskiver og lækre julegodter

Nyd også de mange fantastiske julelækkerier i den hyggelige Bodeby, hvor du kan smage på julen med mad fra Aarhus Mad & Marked. I boderne kan du købe alt fra et solidt aftensmåltid til julens søde lækkerier. Du kan også finde julepynt og gaveartikler i de hyggelige boder.

Priser og åbningstider

I 2021 kan du opleve Jul i Friheden på udvalgte dage fra den 13. november til den 30. december.

Gratis med et AarhusCARD

Husk, at du får gratis adgang til Tivoli Friheden og en lang række andre attraktioner og museer med et AarhusCARD. Vær dog opmærksom på, at turbånd ikke er inkluderet.

Tivoli Friheden er lukket den 24., 25. og 26. december.

#julifriheden #aarhusmadogmarked #juliaarhus #visitaarhus

www.juleaarhus.dk