VisitAarhusregionen

Klatreparken Randers

Er du klar på sjov, spænding og udfordring? Klatreparken Randers byder på aktive oplevelser for alle aldre, og med syv forskellige baner i meget varierende højder er der garanti for morskab.

Action- og klatreoplevelser i skøn natur

Glæd dig til timevis af sjove, vilde og udfordrende klatreoplevelser i Klatreparken Randers. Klatrebanerne varierer i højde og sværhedsgrad så der udfordringer for alle aldre og niveauer.

Klatreparken Randers har 7 forskellige baner fra 3 til 20 meters højde og byder på mere end 80 aktiviteter og 30 svævebaner samt et frit falds hop fra 13 meter. Bane 5 er parkens højeste, længste og mest fysisk krævende bane, og her er selv de modigste garanteret et adrenalin-kick og sved på panden.

Inden du bliver sluppet løs i trætoppene, modtager du grundig instruktion på øvebanen fra uddannede instruktører.

Skønne naturomgivelser i Fladbro Skov

Klatreparken er placeret lige overfor Dyrehaven i Fladbro Skov - så tag hele familien med i de skønne naturomgivelser. For dem, der ikke har lyst til at klatre, er det gratis at kigge på og at hygge sig på den store naturlegeplads eller i den skønne skovhytte, hvor du også kan købe drikkevarer og snacks – eller nyde medbragt mad og drikke.

Åbningstider

Klatreparken har åbent hver weekend samt i alle skoleferier og helligdage fra påskeferien til efterårsferien, men husk at booke på hjemmesiden for at være garanteret en plads. Se de præcise åbningstider på Klatreparkens hjemmeside.

#klatreparkenranders #visitranders #visitaarhusregionen