Sejl helt ind i Aarhus og oplev den smukke havn. Marselisborg Lystbådehavn er den nyeste af havnene i området, indviet i 1991.
Havnen er et utraditionelt byggeri og arkitekturen har været meget omtalt. Målet har været at skabe en ''havneby'', hvor alle aktiviteter er rettet mod vandet.
Den idylliske havn er et samlingspunkt for en del forretninger, hvor du kan købe grej til alverdens vandsportsaktiviteter. Du finder bl.a. Søspejderne og hele tre sejlerskoler. Marselisborg Lystbådehavn huser også en række fortorvsrestauranter og et ishus der er værd at sejle langt for. Havnen er et populært udflugtsmål for aarhusianere, der sidder i vandkanten og nyder synet af de mange flotte skibe.