Gå til indhold
©  Foto:

Marselisborg Slot

Marselisborg Slot er Dronning Margrethes sommer- og juleresidens smukt placeret ved Mindeparken i Aarhus. Marseligborg Slot blev bygget i 1902 og var folkets bryllupsgave til Kong Christian X og Dronning Alexandrine.

Unik placering med smuk natur og udsigt

Marselisborg Slots placering er udsøgt til formålet. Her har man frit udsyn over hav og skov, men samtidig er slottet tilbagetrukket og utilnærmelig for omgivelserne. Slottet er omgivet af en park i engelsk stil med små søer, en rosenhave og en lang række kunstværker. 

Marseligborg Slot er ikke åbent for offentligheden, men du kan nyde en tur i slotsparken, når den kongelige familie ikke har residens på slottet. 

Arkitektur med særpræg

Marselisborg Slot er bygget efter tegninger af den kongelige bygningsinspektør Hack Kampman. Slottet åbner sig mod vest med et venligt indgangsparti. De to miniaturetårne, som også er et motiv på Toldkammerbygningen i centrum af Aarhus, er inspireret af byvåbnet for Aarhus. Overalt på bygningen ses motiver fra havet i udsmykningen. Der er måger i udskæringerne ved vinduerne, muslingeskaller udskåret i hoveddøren af træ, og over døren kan man se en fisk.

Slotspark med rosenhave

Slotsparken med Dronningens rosenhave er åben for besøg, når den kongelige familie ikke er på slottet.

Vagtskifte

Når kongefamilien befinder sig på Marselisborg Slot, er der vagtskifte med Den Kongelige Livgarde hver dag klokken 12.00.

Se, hvad andre deler på Instagram

#marselisborgslot #marselisborgskov #marselisborg
 
Der er ikke adgang til selve slottet.