Pause Recovery Studio

Giv dig selv en anderledes wellness pause i hverdagen: i Pause Recovery Studio lader du op med float therapy, infrarød sauna og recovery boots.

Pausen er vigtigt i en travl hverdag – både når du rejser og derhjemme. I Pause Recovery Studio slapper du af i lækre og rolige omgivelser, mens din krop og dit sind restituerer.

Float therapy

Du kan prøve float therapy, hvor du lægger dig i en tank med rent, klart vand i dit eget helt private rum. Vandet er kropstempereret og blandet med 30 % epsom-salt, som er det, der holder dig flydende, mens du slapper af. I løbet af kort tid bringer floatation therapy dig i fuldkommen balance i vandet og du mister fornemmelsen af, hvor vandet stopper og luften begynder. Lyset bliver slukket, roligt musik spiller og du er afslappet. Du skal ikke fokusere på andet end at trække vejret.

Ønsker du at dele floating-oplevelsen med en anden, tilbyder Pause Recovery Studio også float for 2 (par-float), som det eneste sted i Danmark.

Infrarød sauna

Infrarød sauna er en gammel behandlingsform fra Asien. Saunaen udsender infrarødt lys, som afgiver varme, når det rammer kroppen. Mærk roen sænke sig over din krop, når de varme stråler rammer huden.

Recovery boots

Recovery boots er avancerede poser, som trækkes over benene. Ved hjælp af luftkompression eller kølende isvand, hjælper de dig til hurtig restitution. Boots er godt, hvis du har tunge ben efter en lang rejse, eller trætte ben efter at have gået hele dagen.

#pauserecoverystudio #visitaarhus #visitaarhusregionen