Randers Regnskov Balam

Randers Regnskov

Foto: Randers Regnskov
Attraktioner
Zoo'er og dyreparker
I Randers Regnskov får du en tropisk oplevelse med fritlevende aber, leguaner og dovendyr. Regnskoven er et sandt sansebombardement af natur- og dyreoplevelser.
Adresse

Tørvebryggen 11

8900 Randers C

Kontakt

E-mail:post@regnskoven.dk

Telefon:+45 87 10 99 99

Randers Regnskov - Oplevelser for alle, hele året! 

I det tropiske klima med lianer, kæmpe vandfald, fantastiske planter og masser af fritlevende dyr føler man sig hensat til en verden, som normalt kun nås efter mange times flyvning.

Luften er varm og fugtig og fyldt med lydene fra det mangfoldige dyreliv, der findes her. I trækronerne over dig springer aber rundt og leger, mens flagermus og dovendyr får sig et lille hvil. I skovbunden arbejder bladskærermyrerne utrætteligt med at slæbe tunge bladstykker ned i deres bo, alt imens søkøerne svømmer roligt rundt, og komodovaranerne daser på en solbeskinnet plet.

Følg med i Regnskovens åbningstider lige her.

Slangetemplet

Er du også vild med slanger? Så gå på opdagelse i Slangetemplet, hvor du fra den 28. marts til 18. oktober kan gå rundt blandt vaskeægte, levende kvælerslanger.

Jaguaren er flyttet til Randers - og de har fået pool

I den frodige, sydamerikanske regnskov lever en kat, der i størrelse kun overgås af tigeren og løven. Dens bid er så kraftigt, at den kan knuse kraniet på selv store pattedyr og bide gennem skjoldet på en landskildpadde og andre pansrede krybdyr uden problemer. I Randers Regnskov kan du komme tæt på disse smukke kattedyr i jaguaranlægget. De har også deres helt egen pool – kom og oplev jaguarerne boltre sig i vandet. Du kan læse mere om jaguarerne her

Naturtalent

Naturen viser ingen nåde, og den kan ikke charmeres! Hvis du ikke har, hvad der skal til, vil du dø! I sommerperioden bliver der i Randers Regnskov dystet i det spektakulære og underholdende show "NaturTalent", der fokuserede på overlevelse i en verden, hvor naturen er den nådesløse og ubarmhjertige dommer. 

Hele sommeren og efteråret dystede showets deltagere om at vinde den ærefulde titel "Årets NaturTalent" ved at vise, hvad de hver især kan fra naturens side. Du kunne møde hornuglen Jack, der kunne snige sig ind på byttet lige så lydløst som en ninja. Jack fik skarp konkurrence af de kløgtige minigrise Skinke og Bacon samt den karismatiske seriema fugl, der kunne fange og spise selv giftige slanger. Hulepindsvinet og bæltedyret gjorde også sit for at vinde, og endelig må man ikke glemme showets mest utilregnelige deltager: mennesket!

Gå på opdagelse i tropenatten

Har du nogensinde spekuleret på, hvordan det ville være at overnatte i Randers Regnskov? Bare slå et telt op og falde i søvn til lyden af kvækkende tudser, flaksende flagermus og rislende vandfald. Nu har du chancen for at prøve netop det, til TropeCamp den 26. - 27. juni kan du overnatte i Randers Regnskov fra kl 17-08. Men husk din lommelygte, du ved aldrig hvad eller hvem du møder på din vej i mørket. 

Tidsrejsen er begyndt - Nyhed i 2020

Den 4. april åbner en ny fed legeplads lige udenfor regnskoven, og den 27. juni åbnede det helt vilde anlæg ”HYÆNESLETTEN – før isen kom”. Det er første del af den kæmpestore nyhed Tidsrejsen, der med støtte fra Nordea-fonden åbner i 2021.

Gen-bevaring i Vorup Enge

Randers Regnskov arbejder desuden med et stort gen-bevaringsprojekt i naturområdet - Vorup Enge, kun 2 minutter fra Randers Centrum. Her kan du bl.a. opleve gamle kvægracer. Vorup Enge er et perfekt sted til en smuk gå tur, eller picnic. Læs mere om engene her.

#randersregnskov #visitranders #visitaarhusregionen

Adresse

Tørvebryggen 11

8900 Randers C

Åbningstider

17 Aug 20 / 09 Oct 20

mandagtirsdagonsdagtorsdagfredag

10:00 - 16:00

lørdagsøndag

10:00 - 17:00

10 Oct 20 / 18 Oct 20

mandagtirsdagonsdagtorsdagfredaglørdagsøndag

10:00 - 17:00

19 Oct 20 / 22 Nov 20

mandagtirsdagonsdagtorsdagfredag

10:00 - 16:00

lørdagsøndag

10:00 - 17:00

30 Nov 20 / 20 Dec 20

mandagtirsdagonsdagtorsdagfredag

10:00 - 15:00

lørdagsøndag

10:00 - 16:00

21 Dec 20 / 25 Dec 20

mandagtirsdagonsdagtorsdagfredag

10:00 - 15:00

26 Dec 20 / 30 Dec 20

mandagtirsdagonsdaglørdagsøndag

10:00 - 16:00

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Randers