Borre Knob tjener i restaurant

Restauranten hos Borre Knob Kursuscenter

Foto: Borre Knob
Spisesteder
Restauranter
Midt i den smukke natur ved Horsens Fjord finder du dette skønne spisested ved Borre Knob Kursuscenter. I sommerperioden er det muligt for privatpersoner at booke bord og nyde dagens menu.
Adresse

Søborgvej 20, v Glud

7130 Juelsminde

Kontakt

E-mail:info@borreknob.dk

Telefon:+45 75 68 30 99

Website

Hjemmeside

Store smagsoplevelser i unikke rammer

Borre Knob serverer klassisk dansk mad med inspiration fra de helt særlige naturomgivelser. Maden tilberedes altid fra bunden med lokale råvarer og friske krydderurter.

Til daglig er Borre Knob et konferencecenter, men i sommerperioden åbner de dørene op for privatpersoner, der kan booke sommerophold eller besøge restauranten til middag. Der er ikke menukort – kokkene serverer dagens menu og som gæst ved man ikke på forhånd, hvad man får – udover at det altid er lækkert og veltilberedt.

 

Det perfekte valg til konferencer eller festlige lejligheder

I de stemningsfulde festlokaler tilbyder de dygtige kokke et bredt udvalg af smagfulde menuer til dit arrangement eller møde. Kontakt personalet, der gerne hjælper med at sammensætte den rette menu for jer eller tag et kig på selskabsmenuen på hjemmesiden.

 

Midt i den åbne natur

Borre Knob ligger på en smal, aflang halvø i Horsens Fjord med god udsigt og strand på begge sider. Vandreturen ud for enden af halvøen er cirka 1,5 kilometer lang og fører næsten ud til fjordens øer, Hjarnø og Alrø. Ved spidsen kommer du helt ud til den smalle sejlrende, så du kan tit se både, skibe og kajakker sejle forbi. Du kan med fordel kombinere dit besøg i restaurant med en slentretur ved den fredelige kyst.

Fra restauranten kan du nyde udsigten over æbleplantagen, naturen og fjorden med kig til havnebyen Snaptun. 

 

Reserver dit bord

Husk altid at booke på forhånd. Kontakt Borre Knob pr. mail eller telefon og forhør dig om muligheden og åbningstider.  

Adresse

Søborgvej 20, v Glud

7130 Juelsminde

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitJuelsminde