Rhododendron Haven blomster i mange farver

Rhododendron-Haven

Foto: Rhododendron Haven
Attraktioner
Haver og parker
Oplev den smukke park med mange farverige rhododendron-buske. Fordyb dig i de skønne, fredelige omgivelser og besøg butikken, hvor du kan købe din egen rhododendron med hjem til haven.  
Adresse

Viborg Hovedvej 114, Hammer

7160 Tørring

Kontakt

E-mail:info@rhodo.dk

Telefon:+45 75 80 05 55

Website

Hjemmeside

Besøg nordens største rhododendron-park

Lidt nord for Tørring finder du nordens største rhododendron-paradis. I den 8 tønder land store park kan du opleve det vidunderlige syn at være omgivet af over 50 år gamle rhododendron-buske. Parkanlægget er anlagt i et skovområde med mange høje træer, der giver god beskyttelse til planterne – og samtidig giver det skønne, naturlige omgivelser til parkens besøgende.

I parken er der hyggelige zoner anlagt med søer og stenpartier. Og tag bare frokosten med – her er nemlig flere bænke i fredelige omgivelser, hvor du kan nyde medbragt mad.

 

Når parken står i fuldt flor

Rhododendron-blomsterne springer ud i det tidlige forår, men blomstringen topper normalt i sidste halvdel af maj. Derfor er parken åben fra 1. april til 15. juni. I denne periode viser parken sig frem fra sin bedste side, så du er sikker på at opleve planternes mange forskellige farver.

Det koster 20 kr. at besøge parken. Det er ikke tilladt at medbringe hunde.

 

Besøg butikken

I tilknytning til parken ligger en planteskole med butik. I butikken finder du mere end 700 forskellige typer rhododendron. 80 procent af sortimentet er egen produktion fra planteskolen. Så når du går en tur i parken og lader dig inspirere til haven derhjemme, har du mulighed for at købe de flotte blomster med hjem. Du får god faglig betjening af høj kvalitet. Og så er priserne til at betale. På Rhododendron-Havens hjemmeside kan du i deres webshop få et overblik over produkterne.

Adresse

Viborg Hovedvej 114, Hammer

7160 Tørring

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitJuelsminde