Samsø Madsnedkeri

Hos Samsø Madsnedkeri finder du gode smagsoplevelser. Besøg den stemningsfulde restaurant, som er indrettet i en tidligere stald og nyd street food og bistroretter med udgangspunkt i Samsøs fantastiske råvarer.

Er du på Samsø er det næsten et must at prøve de hjemmelavede Samsøfritter med den hjemmelavede [Kætchup].

Der er også mulighed for at droppe ind til en god kop kaffe, is, en lækker cocktail eller andet godt til ganen og bare nyde livet.

På adressen findes også en lille gårdbutik med de håndlavede gourmetprodukter fra Samsø Madsnedkeri og deres serie Samsø Landkøkken.

I restaurantens åbningstid er det også muligt at bestille og afhente take-away. Menu og åbningstider findes på www.samsoemadsnedkeri.com.

Historien
Samsø Madsnedkeri åbnede dørene op i 2017 og blev med sin hyggelige atmosfære og gode mad hurtigt et populært spisested for alle aldre.

I 2019 fik Samsø Madsnedkeri mulighed for at udvide restauranten og skabe plads til en produktlinje af samske specialiteter ved at flytte ind på Tinggården i Tranebjerg. Her er det lykkes at skabe en kreativ legeplads, hvor produktion og spisested går hånd i hånd.