Sostrup Slot

Sostrup Slot

Foto: Sostrup Slot
Attraktioner
Slotte og herregårde
Sostrup Slot blev bygget af en kvinde, der hed Sophie Bille. I dag er Sostrup Slot et moderne hotel, mødested og konferencecenter, hvor der indbydes til nærvær, refleksion og fordybelse.  
Adresse

Maria Hjerte Engen 1, Gjerrild

8500 Grenaa

Kontakt

E-mail:info@sostrup.org

Telefon:+45 88 44 12 00

Nutidens Sostrup Slot

Sostrup Slot er i dag et moderne hotel, mødested og konferencecenter, hvor der indbydes til nærvær, refleksion og fordybelse.

På Sostrup Slot kan du afholde møder, konferencer, kurser og arrangementer for 10-300 deltagere. I kampestenslængen er der tre møde- og konferencelokaler. Klosterets imponerende pyramidesal har plads til 220 middagsgæster eller 300 tilhørere. Her kan du også holde din bryllupsfest og blive viet i Maria Hjerte Kirke.

Sostrup kan tilbyde overnatning for op til 120 personer i Avlsgård eller på Kloster. Ønsker I til et moderne klosterværelse med eget bad og en dyb søvn i en Hästens seng eller har lyst til en hyggelig lejlighed i Avlgården.

Historien omkring Sostrup Slot 

Sostrup er en vandborg, bygget på en menneskeskabt ø af kampesten og hundredvis af egetræspæle. Pælene skal bevare fugten, så de ikke bliver porøse. Derfor er det vigtigt, at voldgraven aldrig tørrer ud.

Et gammelt sagn fortæller, at Sostrup slot vil styrte i voldgraven en julenat. Det skulle den tidligere ejer af Sostrup, Jørgen Scheel - også kendt under navnet Den vilde greve - ikke nyde noget af, og derfor byggede han et hus i den nærliggende by Gjerrild, som han kunne overnatte i netop julenat. Huset kaldte han Kokkehuset, og det ligger der endnu.

Mange adelsfamilier har tidligere ejet Sostrup. Den magtfulde Scheel-familie ejede fra 1612 Sostrup i 211 år. Dengang hed slottet Skeel efter den oprindelige måde at stave familiens navn på. Det sidste medlem af Scheel-familien, der ejede slottet, var Jørgen Scheel, Den vilde greve. Han rejste rundt i Europa på flere studieture i løbet af en 15 år lang periode, hvor han bragte kulturelle strømninger med hjem til Sostrup: Kunstværker, 11.600 bøger, møbler, håndmalede tapeter osv. 

#sostrupslot #visitdjursland #visitaarhusregionen

Adresse

Maria Hjerte Engen 1, Gjerrild

8500 Grenaa

Facilities

Indkvarteringsmuligheder

Museumsbutik/Kiosk

Mødefaciliteter

Parkeringsplads for busser

Restaurant/Cafe

Måske også interessant for dig:

Se mere
Sidst opdateret af
VisitAarhus, Djursland