Thorning Kirke

Thorning Kirke består af kor og skib i romansk stil. Ved en større ombygning i 1743 forlængedes kirken mod vest, og der blev bygget et tårn.

På nordvæggen er ophængt et sengotisk alabastrelief (fra Nottingham) med hoved- motiv: pieta. Det stammer fra en tidligere altertavle fra 1700-tallet. Den nuværende altertavle stammer fra 1903.

I krypten under koret findes gravsted for familien Sandberg, samt provst M. Windfeldt, der døde i 1773.

Kirken har nyt orgel fra 1981. I forbindelse hermed er der foretaget en mindre ændring af bænkene.

På kirkegården findes bl.a. en gravsten over Mads Doss (vest for tårnet) og en mindesten over kyradsereren Claus Vattrup (kendt fra Blichers fortælling om 'Messingjens').

Kirken er åben hele året fra solopgang til solnedgang.

#visitsilkeborg #visitaarhusregionen