Tingdalsøerne

Tingdalsøerne er betegnelsen for søerne Rævsø, Grane Langsø, Kalgård Sø og Kongsø. Søerne er hovedsagelig omgivet af plantage og hede.

Søerne og deres omgivelser er fredet, fordi de er meget sårbare overfor menneskelig påvirkning, og derfor må man ikke gå på de træ- og buskfri bredder samt bade, fiske og sejle i søerne.

Torup Sø er derimod en almindelig sø, hvor der via fredning er givet adgang til den østlige søbred. 

Vest for Kalgård Sø og Kongsø ligger Kongsø Hede, hvor der foretages naturpleje for at forhindre tilgroning og holde lyngen ung. På heden findes en lille opdæmmet sø med en borgbanke "Hansborg".
 
Der er afmærkede stier og informationsskilte i området.

#visitsilkeborg #visitaarhusregionen