Aarhus Universitet

Arkitektur, der gør en forskel for mennesker

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Når det handler om at bruge arkitektur til at skabe livskvalitet for de mange, så er Aarhus og Aarhusregionen et mønstereksempel med den rig blanding af klassiske bygningsværker og moderne, nytænkende arkitektur i høj kvalitet med plads til alle.

Verdensberømte og prisvindende arkitekter har gennem tiderne fundet inspiration i området og skabt bygninger med stor herlighedsværdi – fra ikoniske slotte og herregårde, rådhuse, kirker og teatre til nye, iøjnefaldende boliger formet som isbjerge.

Eller find en kunstbygning med en regnbue på toppen, verdens største havnebad med havvand og et bibliotek med et overflødighedshorn af rum og funktioner for alle generationer.

Og du kan tage på en arkitektonisk tidsrejse fra den majestætiske 42 meter høje Viborg Domkirke til det moderne Moesgaard Museum bygget ind i bakkerne syd for Aarhus. Mangfoldigheden og kvaliteten har sat Aarhusregionen på det arkitektoniske verdenskort.

Liste
Kort